Marketing koordinator

LINDBERG er et unikt mindset i den internationale brilleverden. Vi har revolutioneret design af briller, og udvikling er vores stærkeste kompetence. LINDBERG insisterer på originalitet og topkvalitet, og en række internationale designpriser understreger vores tankegang. Vi gør det enten exceptionelt eller overhovedet ikke.

Vi søger en marketing koordinator til en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 1 år fra den 1. september 2017 til den 1. september 2018 med mulighed for forlængelse.

Du er en skarp kommunikator i skrift og tale på både på dansk og engelsk. Du er projektleder af natur, og du trives med at tage ansvar. Du formår at holde tungen lige i munden og øjet på bolden, også når der er pres på. Du er kreativ og idérig, men du har samtidig sans for detaljen og kan strukturere dine arbejdsopgaver. Ligeså skal du have flair for og erfaring med udarbejdelse af tekster til forskellige målgrupper. Det er en fordel, hvis du har skrevet til online medier før eller været ansvarlig for social media.

Projektleder for social media. Udtænke og koordinere fremstillingen af social media content.

Projektleder på LINDBERG.com, herunder skrive tekster til LINDBERG.com/news.

Planlægge PR events rundt om i verden og her i huset.

– Tekstopgaver og assisterende marketingopgaver. 


Ansøgning mærket “marketing koordinator” sendes sammen med CV, referencer og foto til job@LINDBERG.com. Ansøgning skal være os i hænde senest den 16. juli 2017.  

 

 

About LINDBERG

Working at LINDBERG

LINDBERG designs, develops, manufactures, markets and sells LINDBERG frames, and has by 2017 earned a total of 86 design awards. LINDBERG is a unique mindset in the international eyewear industry and is the largest player world-wide among the independent, design-oriented high-end eyewear brands. 
LINDBERGs 2017 collections are the most successful in the history of the company. We currently export to 138 countries. Over the years, we have revolutionised eyewear design more than once and innovation is absolutely key to our business. We offer a challenging workday and an informal atmosphere with many highly skilled and competent colleagues.